Hoppa till innehållet

Varukorg

Din varukorg är tom

PurePaint kalkmaling i pose foran væg malet i to varme toner – rosa og støvet lilla

Hvilken farve skal jeg vælge til kalkmaling?

Hvilken farve skal jeg vælge til kalkmaling?

Det er det spørgsmål, vi får allermest når folk skal vælge kalkmaling. Og svaret er aldrig så simpelt som farvekortets lille felt. Især ikke med kalkmaling, hvor overfladen lever og spiller med lyset på en måde, som ingen billeder kan gengive fuldstændigt.


Nordvendt eller sydvendt rum, hvilken farve passer?

Før du kigger på farver, så kig på lyset. Et nordvendt rum får koldt, blåt dagslys det meste af dagen, og her kan varme toner som gule, rosa eller oker give væggen en blødhed, den ellers mangler. Et sydvendt rum er allerede badet i varmt lys, og her kan en koldere, rolig tone falde smukt på plads uden at virke kold.


Kan man bruge mørk kalkmaling i et lille rum?

Mange er bange for at vælge mørkt til et lille rum. Men med kalkmaling er det faktisk ofte modsat. Den matte overflade absorberer lyset blødt og giver en omsluttende, kokonagtig stemning, som gør et lille rum roligt frem for trangt. Prøv det, du bliver overrasket.


Hvid er ikke bare hvid

Det er der mange, der ikke tænker over. Hvide og lyse kalkmalinger har undertoner - varme, kolde, grålige, grønlige og de reagerer forskelligt afhængigt af lyset i netop dit rum og de farver, der i forvejen er i det. En varm hvid mod grå gulvbrædder kan pludselig se gul ud. En kold hvid kan virke frisk i et badeværelse og klinisk i en stue.

Hold altid den farve, du overvejer, op mod de faste elementer i rummet: gulv, vindueskarme og evt. møbler. Så ser du hurtigt, om undertonen arbejder med eller imod det, der allerede er der.


Prøv altid en farveprøve, det er ikke til at springe over

Det lyder måske overflødigt. Men kalkmalingens naturlige, levende overflade og unikke spil gør, at du ikke kan vurdere den fra et farvekort alene. Mal et felt direkte på væggen og se på det på forskellige tidspunkter af dagen. Det er de fem minutter, der kan spare dig for at male om.

Vi sender farveprøver og farvekort, så du kan se farverne i dit eget hjem inden du beslutter dig. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til at skrive til os på purepaint@purepaint.dk Vi hjælper gerne.


👉 Se vores farver og bestil en prøve her

5 grunde til at vælge kalkmaling

5 skäl att välja kalkfärg

Kalkfärg blir alltmer populärt och det av goda skäl. Det helt matta och skimrande utseendet är unikt och tidlöst. Det finns gott om produkter som försöker imitera utseendet, men inget slår äkta ...

Läs mer